Hvad sker der med strøm?

Det nye el-udvalg har siden januar 2025 arbejdet på at få fuldt overblik over alle de informationer vi skal bruge for at starte projektet. Det har været et kæmpe arbejde at indsamle, faktatjekke og organisere informationerne, men nu er vi klar til at dele det med medlemmerne i foreningen.

Lige nu handler det om at informere og at samle alle de medlemmer, som er parate til at tilmelde sig strøm i første runde. Vi skal regne med at omkring 30 haver skal være klar til at betale tilmelding, før projektet kan starte hos Cerius, som er dem der har el-nettet i Ringsted.

Hvad kommer det til at koste?

Samlet set skal du regne med at have betalt omkring kr. 40.000,- inden du har strøm i dit kolonihavehus. Den endelig pris for dig kommer an på mange ting, men især hvor meget du vil have lavet i dit hus og have. Se informationssiden for mere om omkostningerne.

Til at starte med, skal du være parat til at betale en tilslutningsafgift på kr. 13.612,50 inkl. moms til Cerius. Denne afgift skal du regne med at kunne betale indenfor de næste par måneder.

Det er først senere, når Cerius har gravet kabler ned, at du skal hyre el-installatør og graveentreprenør til at lægge strøm ind i din have. Det bliver formodentligt først sent sommer eller efterår.

Hvad skal jeg gøre nu?

Du skal læse informationssiden grundigt igennem et par gange og gøre op med dig selv, om du vil have strøm i denne runde og så skal du have pengene klar til at betale tilslutningsafgiften.

Når du har endeligt besluttet dig for at være med, så gå ind på tilmeldingsformularen og udfyld den.

Du får nærmere besked når du skal sende dine kontaktoplysninger for tilmeldingen hos Cerius.

Hvem er el-udvalget?

Det nye el-udvalg er startet af Odinn, Irisvej 25, som har samlet og organiseret informationen.

Lige nu består udvalget af:

Odinn Adalsteinsson Mercedes Rosenkjær Karsten Friis Ali Yesar

Hvor kan jeg følge med?

Den vigtigste kilde er informationssiden, som udvalget holder opdateret løbende.

Link til informationssiden:

https://meteor-omelet-fc9.notion.site/EL-Projektet-for-H-F-Kildebo-2025-1a63e203c5b7806eabc9cc53a1b37744

Og ellers vil vi ind i mellem poste opdateringer på foreningens facebook gruppe.